Forskel på coaching og psykoterapi
Psykoterapi
Psykoterapien tager udgangspunkt i et videnskabsteoretisk grundlag, som inkluderer både den humanistiske retning og den naturvidenskabelige retning
Det betyder, at grundlaget tager udgangspunkt i mange humanistiske teoretikere; C.G. Jung, S. Freud, A. Maslow, G. Bateson, A. Lowen, W. Reich, J.P. Piaget, F.S. Perls, D. Golemann, m.fl
Fra den naturvidenskabelige retning anvendes hovedsageligt hjerneforskere som P.D. MacLean, A.E. Knudsen og M.L. Kringelbach og videnskabsteoretikere og biologer som T. Nørretranders, A. Nilsson, B. Jørgensen, og T. Schilhab.
Enkelt kan det udtrykkes, at den humanistiske vinkel danner et bredt spektrum af forskellige retninger, der bliver samlet i det naturvidenskabelige grundlag. Det giver bådehyperkompleksitet og enkelthed i terapiarbejdet.
Psykoterapien koncentrerer sig traditionelt hovedsageligt om fortid og nutid. Der arbejdes med følelsesforløsninger, erkendelser af hvordan personligheden er skabt og erkendelsen af sig selv, som man er i dag.
Coaching
Coachingen tager udgangspunkt i de nye coaching retninger repræsenteret ved bl.a. L. Ott, B.S.Toft, R.Stelter, S. Manning. Desuden bliver der taget udgangspunkt i organisations- og sportspsykologers arbejde, og de dermed udviklede kommunikations teknikker og metoder.
Coachingen beskæftiger sig hovedsageligt med nutid og fremtid. Den enkelte opnår accept af egne tanker, følelser og evner i nutid og får optimal indflydelse på at forme og gennemføre mål for fremtiden.
Privat forløb
Der tages udgangspunkt i den enkeltes mål og ønsker.
Der kan både anvendes coaching- og psykoterapiteknikker. Dette aftales med den enkelte.
Professionelt forløb
Der tages udgangspunkt i aftaler med organisationen, herunder hvilke mål og strategier som ønskes opfyldt i udviklingsforløbet.
Professionel enetime
Coaching-forløb med en enkelt medarbejder, er intenst. Det indebærer, udover løsning af de konkrete udviklingsopgaver, øget selvrefleksioner.
Professionel team
Coaching og udvikling af et team kan også opleves intenst af den enkelte.
Den store forskel er, at undervisningen udformes mere generelt og inkluderer ikke, hvilket er meget vigtigt, den enkeltes personlighed.
